Dette website anvender cookies til indsamling af statistik. Læs mere.
logo

Reklamation på den nye bil

Bag_2Hvis du vil reklamere over den nye bil skal du henvende dig på mærkeværkstedet. Det samme er tilfældet, hvis du modtager en indkaldelse fra bilmærkets importør om udbedring af fabriksfejl. Disse reparationer er  uden omkostninger for dig og skal foretages på et mærkeværksted.
 
Sørg for at du overholder tidsfristen for service f.eks. 1 år fra garantistartdatoen og kilometerintervallet som varierer fra bilmærke til bilmærke og også for de forskellige modeller. Spørg gerne din frie mekaniker til råds for at være sikker.  

Et godt råd

Når du er inde med din nye bil for at få lavet reklamation eller garantiarbejde er det en god idé at få dokumentation på, hvad der er lavet. Reklamationsretten fortsætter i de næste 2 år på den reparation, der er foretaget. Skulle fejl opstå igen på den skiftede komponent, er der altså stadig reklamationsret også selvom garantien fra bilfabrikken er udløbet.
 
De fleste bilmærker har elektronisk indberetning af garanti og reklamationsarbejde – så inden udløbet af din garantiperiode, kan du bede om at få skrevet din ”sygejournal” ud på din bil. Så har du dokumentation på, hvad der er foretaget på den. En anden god idé er løbende, hvis du oplever fejl, at skrive dem ned – så du kan få dem rettet under garantien.