CAD gør en forskel
Det er medlemmerne, der ejer foreningen "CAD" (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark). Meningen med foreningen er, at vi kan tilbyde det - som autoværkstederne har brug for i dagligdagen og varetage mekanikermestrenes interesser. Faktisk har CAD eksisteret og præget branchen siden år 1939. Vi består af 33 lokalforeninger med ca. 1665 autoværksteder som medlemmer.
CAD er en upolitisk forening, men har meget klare meninger og synspunkter om autobranchen. Vi finder det også vigtigt at samle foreningens mestre og firmaer i et stærkt samarbejde om faglige interesser. Det er Centralforeningen som repræsenterer medlemmerne over for regering, folketing, offentlige myndigheder og beslægtede organisationer i alle spørgsmål af betydning for branchen.
Har du dit eget autoværksted og også gerne vil have glæde af de mange fordele i CAD og være med i fællesskabet, kan du kontakte sekretariatet, som giver din henvendelse videre til en af vore 33 lokalforeninger - for det er dem - der optager nye medlemmer.


