Service på nye biler uden garantien bortfalder
Når du har købt en fabriksny bil – så skal den alt efter, hvad servicebogen foreskriver - til service efter et vist antal kilometer eller efter en tidsgrænse, hvad der måtte indtræde først. Reglerne for hvem der må udføre service på nye biler er blevet frie efter at Forbrugerombudsmanden indgik forlig med importøren i den såkaldte ”Nissansag” i 2002/2003.Det betyder, at du ikke behøver at komme hos den forhandler, du købte bilen af for at få den serviceret. Det kan et frit autoværksted også hjælpe med. En betingelse er, at servicet udføres efter de forskrifter som det enkelte mærkes bilfabrik/importør foreskriver og det sørger dit CAD-værksted for.
Det er vigtigt, at du overholder bilfabrikkernes krav til serviceeftersyn, da du ellers kan opleve at garanti/reklamationret bortfalder.


